Skolen har fået bevilliget et socialfondsprojekt med en samlet bevilling på 10.380.000 kr. heraf 5.190.000 kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og 1 mio. fra Vækstforum Sjælland. Resten er medfinansiering fra de deltagende virksomheder.
Socialfondsprojektet er en del af fødevareprojektet om mad og måltider i Region Sjælland,
der sammen med Regionalfondsprojektet af samme navn, har til formål at skabe en
erhvervsmæssig styrkeposition for regionens fødevareerhverv ved at:
• Sikre et generelt kompetenceløft i hvert enkelt led i værdikæden (Socialfonden)
• Øge erhvervets innovationsevne og innovationernes succesrate (Regionalfonden)
• Skabe øget værdi og beskæftigelse i regionens fødevarevirksomheder (Regionalfonden)
• Indsatsen vil via bl.a. kompetenceløft af de ansatte vurderes at kunne give
virksomhederne mulighed for øget vækst og øgede afsætningsmuligheder (Socialfonden)
Formålet med socialfondsprojektet er, at udvikle uddannelsesaktiviteter af høj kvalitet
på forskellige faglige niveauer indenfor eks. gastronomi, ernæring, bæredygtighed,
produktudvikling, innovation, design, forandringsprocesser, oplevelser, markedsføring, der
gearer både ansatte/faguddannede og kommende fødevareprofessionelle i såvel offentlige
som private virksomheder til at kunne tackle de nye udfordringer.
Formålet er at højne kompetenceniveauet i virksomhederne ved et bedre samspil mellem
virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner, der kan resultere i flere højtuddannede i
SMV’er og flere vækstvirksomheder.
Projektet vil afdække grundlag for udviklinger af uddannelsesmoduler på forskellige
niveauer. Rammescreeningen af potentielle virksomheder sker i det parallelt udviklede
Regionalfondsprojekt af samme navn, mens det uddannelsesspecifikke varetages i socialfondsprojektet.
Regionalfondsprojektet varetages af Grønt Center. Hertil er knyttet en lang række partnere som RUC, Østdansk turisme, Roskilde Festivalen, Roskilde Dyrskue.
UCR er projektleder for socialfondsprojektet og med UCSJ som partner.