Skolen ønsker via vores misbrugspolitik at medvirke til, at ingen elever/studerende/kursister er nødsaget til at stoppe i deres udannelse på grund af et misbrug.
Vi tager ethvert misbrug meget alvorligt og ønsker aktivt at medvirke til at hjælpe eleven ud af misbruget, og hvis muligt samtidig at fastholde eleven/den studerende/kursisten i uddannelse.
Vi ønsker at være tydelige i vores holdning til misbrug og har derfor valgt følgende politik på skolen.
Det er ikke tilladt at indtage alkohol på skolens område.
Ved særlige lejligheder, kan der af skolens ledelse gives tilladelse til elever over 18 år.
Det er strengt forbudt at bruge, besidde, sælge eller videregive narkotiske stoffer, dopingpræparater og andre rusmidler.
Det er ikke tilladt at spille kort om penge eller andre værdigenstande på skolen og heller ikke at benytte skolens computere for spil om penge/værdigenstande.
Ingen må møde påvirket til undervisning eller andre aktiviteter f.eks. på skolehjemmet.
Skolen deltager i lokalområdets SSP-samarbejde og afholder arrangementer for skolens elever/studerende om misbrug som overordnet emne.
Eleverne/de studerende på skolen holdes orienteret om den skadelige effekt et misbrug medfører og om, hvor der kan søges hjælp ud af et eventuelt misbrug
Hvis skolens regler ikke bliver overholdt, kan det medføre omgående bortvisning fra skolen.
Hvert enkelt tilfælde vurderes separat.
Forældrene skal inddrages, telefonisk og skriftligt, når den unge er under 18 år.
Udgangspunktet er altid at udvikle en handleplan sammen med pågældende.
Et vigtigt mål er, at afdække misbruget så hurtigt som muligt, og dermed blive i stand til at støtte pågældende ud af misbruget, inden skolegangen må afbrydes.
Dette nødvendiggør hurtig handling fra skolens side – er der mistanke om misbrug, skal der om-gående reageres.
-
Eleven/den studerende/kursisten indkaldes til ”bekymringssamtale” af kontaktlærer. Vejleder kan deltage ved behov.
-
Hvis der er tale om misbrug, og hvis pågældende er motiveret for behandling, kontaktes klassens vejleder, som tager kontakt til de respektive instanser.
-
Vejleder skal fungere som bindeled mellem den pågældende, lærer og eksterne samarbejdspartnere og er ansvarlig for, at der udarbejdes en handleplan i samarbejde med pågældende. Af handleplanen skal også fremgå, hvilke personer på skolen der er involveret, og hvad hver især er ansvarlig for
-
Så vidt muligt skal pågældende fastholdes i uddannelsen
-
Hvis eleven/den studerende/kursisten ikke er motiveret for behandling eller vejledning gøres pågældende opmærksom på skolens misbrugspolitik.
Såfremt elevens/den studerendes/kursistens opførsel er til gene for undervisningen og/eller ikke overholder skolens retningslinjer generelt i en ”Nu og her-situation”, kan eleven bortvises fra undervisningen. Hvis der er mistanke om, at der er et misbrug, der er medvirkende til opførslen, skal eleven indkaldes til samtale dagen efter og ovenstående punkter følges.
04.02.10