Uddannelsesveje - over 25 år uden 2 års relevant erfaring

Hvis man har erfaring med sig af forskellig art, er der mulighed for at afkorte sin uddannelse enten i praktiktid eller i skoletimer.

 

Godskrivning

Godskrivning tidligere kaldet merit gives til den enkelte elev i forhold til en individuel kompetencevurdering - IKV. Der kan gives godskrivning for:

  • Praktik - ansøgning foretages til Fagligt udvalg for Ernæringsassistent
  • Enkeltfag - ansøgning til konkrete lærer på erhvervsskolen
  • Grundforløbsbevis - i vurderingen vil der blive set på, hvornår grundforløbet er taget
    • Før bekendtgørelsen fælles indgang mad til mennesker
    • Efter bekendtgørelsen fælles indgang mad til mennesker

 

Videreuddannelse

Ernæringshjælperen kan uddanne sig til ernæringsassistent via GVU-reglerne (se Over 25 år - med 2 års relevant erfaring).

 

Ernæringsassistenten kan f.eks, videreuddanne sig til ernæringsteknolog eller professionsbachelor i sundhed og ernæring – i sidstnævnte er der dog et krav om enkeltfag på gymnasieniveau.

 

Økonomi

Grundforløbet er SU-berettiget, og man får elevløn, når man har indgået en uddannelsesaftale som enten ernæringshjælper eller ernæringsassistent.

 

Elevlønnen kan du finde her: Lønberegner på Kost & Ernæringsforbundet. Der er særlige regler for løn og tilskud for elever over 25 år. Se nærmere på Bliv voksenlærling.

 

I de skoleperioder, der tages med en uddannelsesaftale, kan arbejdsgiveren søge refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).

 

Det betyder også, at hvis uddannelsesaftalen indgås inden grundforløbet, gives der også AER-godtgørelse her.

 

tilbage

 

Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen
Maglegårdsvej 8 Postboks 209
4000 Roskilde
tlf: +45 46 34 62 00
EAN nr. 5798000553590
CVR nr. 42460915
About us   •