Onsdag den 24. november 2010 havde vi samlet 5 ernæringsassistentelever fra Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen og fra CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster. Konkurrencen gik dels ud på at finde en regionsmester, og dels finde de 2 deltagere, der til januar skal konkurrere om DM for ernæringsassistentelever mod deltagerne fra de 4 andre regioner. DM foregår som en del af Skills Denmark i Odense Kongrescenter den 27.-29. januar (http://www.skillsdenmark.dk/).
Deltagerne konkurrerede i at planlægge mellemmåltid, samt hovedret og biret (forret eller dessert) til en valgt målgruppe. I forbindelse med opgaven skulle der på forhånd skriftligt præsenteres ernæringsmæssig og sensorisk vurdering af maden, samt, i forbindelse med serveringen af maden, en 15 minutters præsentation for de 2 dommere. Selve maden havde de 3 timer til at producere. Opgavekoncept mm. kan findes på skolens hjemmeside. Dommerne havde for hver af de 3 retter max. 60 points at dele ud af, og dermed samlet max. 180 points.
Dommerne ved regionsmesterskabet: Til venstre ernæringsassistent Camilla Christensen, Solrød Rådhus, Solråd Strand. Til højre produktionsplanlægger Jette Petersen, Kram Madservise A/S, Køge.
De 2 deltagere, der gik videre til DM endte med at ligge meget tæt. Nr. 2 blev – med 177 points – Signe Jacobsen, der er elev hos Roskilde Madservice, samt hos Børnehuset Hanen, Roskilde.
Vinder – med 178 points – blev Sabina Walløe Thorsen, der er elev på Køge Lille Skole. Begge har taget deres skoleuddannelse på Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen og har for øvrigt også lige afsluttet deres svendeprøve med sølvmedalje ved at score 3x12 til eksamen.

Til venstre nr. 2: Signe Jacobsen
til højre regionsmester Sabina Walløe Thorsen
Sabinas vindermenu fra regionsmesterskabet var lavet til kunder i en personalekantine i f.eks. et større forsikringsselskab og så således ud:
Forret:
Cremet kartoffel-/porresuppe dryppet med let syrlig gastrik, svitset porre og sauteret rodfrugttern af gulerod og persillerod, vendt med frisk dild. Hertil grovbolle med rugmel og mandelstykker.
.jpg)
Hovedret:
Svinemørbrad vendt i sennep og paneret med grov brødkrumme. Hertil aromatisk glace, cremet gulerodscreme, ovnbagt kartoffel og selleri krydret med timian, hjemmesyltede rødløg og rosenkålssalat med saltede mandler og æbletern af Ingrid Marie vendt med olie-/eddikedressing af rapsolie og æbleeddike.
.jpg)
Mellemmåltid:
Sandwich af friskbagt gulerodsgrovbrød smurt med cremet spread af kartoffel, selleri og røgeost. Heri stegt kylling, syltet rødløg og frisk karse.
-
Mette Normann Nielsen, Kantinekøkkenet, CELF
-
Camilla Løvdal, Centralkøkkenet Vintersbølle Strand, Vordingborg Kommune
-
Jonas Hansen, Fjordkøkkenet, Guldborgsund Madservice
- Sabina Walløe Thorsen, Køge Lille Skole, Køge
-
Signe Jacobsen, Roskilde Madservice, Roskilde
Herfra er der udsendt nedenstående Flyer med generel information:
Flyer_DM for Ernaeringsassistenter_endelig
Derudover kan der findes yderligere information om DM-stævnet på Fagligt Udvalgs hjemmeside via dette link: Om Skills.dk fra Fagligt Udvalg
Opgaven og rammerne for det regionale mesterskab for Region Sjælland den 24. november 2010 kan findes her.
Eksempel på kostvurdering kan hentes her.
Der er begrænsning på varer, og der kan ikke bestilles varer ud over dette.
Listen er her: Vareliste skills regionsmesterskab.
Varebestilling foregår elektronisk.
Bag planlægningen af regionsmesterskabet står Gitte Koch () fra CELF og Henrik Dyrby Mogensen () fra UCR.
Opgaverne til DM for Ernæringsassistenelever er udarbejdet med udgangspunkt i et opgavekoncept. De konkrete opgaver for de enkelte dage, offentliggøres 1. december 2010.
Opgavekonceptet hentes her.