På ErhvervsAkademi Sjælland - Campus Roskilde har vi ikke kun traditionelle klasselokaler, men også studierum, hvor I kan arbejde med opgaver og projekter.
Studierummene er indrettet med arbejdspladser til studiegrupper af 6-12 personer. De er forsynet med PC-udstyr og trådløst netværk. Der er adgang for jer til studierummene døgnet rundt hele året.

Vores bibliotek kaldes for Mediateket. På Mediateket kan I låne faglitteratur og forskellige tidsskrifter inden for vores fagområder.
Vi prioriterer at laboratorierne er meget veludstyrede, og som studerende kommer I til at arbejde en masse med computerstyret udstyr.
I pilotlokalet findes det procesudstyr, der bruges på uddannelserne til ernæringsteknolog, fødevareteknolog og procesteknolog og der er indrettet et lille driftslaboratorium.