Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse på procesteknologuddannelsen med studieretningerne procesteknologi, ernæringsteknologi og fødevareteknologi:
- studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller højere forberedelseseksamen (hf) – alle med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
- erhvervsuddannelse som mejerist, procesoperatør, bager og konditor, gastronom, detailslagter, industrislagter med speciale eller ernæringsassistent.
- anden relevant erhvervsuddannelse med engelsk C og enten kemi C eller matematik C og naturfag C.
- adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, så kontakt studievejleder Anne Marie Fuglsang-Damgaard for at få dine kompetencer vurderet.
Hvis du trænger til lidt opfriskning af din viden inden for kemi og matematik, udbyder vi et 3 ugers studieforberedende kursus umiddelbart inden studiestart.
Du kan finde mere information om de formelle adgangskrav på Uddannelsesguiden
Uddannelsen er tilknyttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
Ansøgningsmateriale kan du finde på www.optagelse.dk
Ansøgningsfrister er 15. marts og 5. juli.
Ved studiestart i august 2010 og januar 2011 blev alle kvalificerede ansøgere optaget, men i tilfælde af, at antallet af kvalificerede ansøgere overstiger vores kapacitet på procesteknologuddannelsen med studieretningerne procesteknologi, ernæringsteknologi og fødevareteknologi, vil ansøgerne blive prioriteret efter følgende kriterier:
Kvote 1
- Kvotienten ved den adgangsgivende gymnasiale eksamen
Kvote 2
-
Relevant erhvervserfaring ud over adgangsgrundlaget
-
Supplerende naturvidenskabelige niveau fag
-
Opnåede karakterer i engelsk C, matematik C, og kemi
Ansøgere, hvis ansøgning ikke er modtaget rettidigt, vil blive optaget i det omfang, der er plads, og i den rækkefølge ansøgningerne modtages.